mandag den 17. september 2012

Innovationsprojekt med Tivoli

I 8. klasse har de i uge 37 arbejdet med et innovationsprojekt i samarbejde med Tivoli. Her kan du læse hvad en af grupperne havde fået ud af ugen:

Forlystelse til Tivoli


Alma, Saly og Amira fremlægger deres produkt

"Det hele startede med at vi tog ind til Tivoli for at mødes med Ellen. Hun er kommunikationsansvarlig for Tivoli og det var hende, der skulle vise os stedet, hvor vi skulle bygge vores forlystelse. Hun fortalte os en masse andet som f.eks. Tivolis historie og Tivolis principper om de minder folk kunne have oplevet osv. Endelig nåede vi over til stedet.
Stedet lå bag ved flyvemaskinerne og nogle boder. Det var et lidt kedeligt sted, syntes vi, som skulle gøres sjovere ved en ny forlystelse. Hvis man ikke ville rive huset ned (som var lige ved siden af der, hvor vi var) var der ikke meget plads.
Da hun var færdig med at snakke fik vi lov til at gå rundt og prøve ting og få inspiration.
Mandag begyndte vi at tænke over, hvad vi ville lave og vi blev enige om en rutsjebane. Så begyndte vi at tegne skitser og regne målestoksforhold.
Tirsdag begyndte vi på at bygge modellen, vi byggede den af ispinde, malertape og lim fra limpistol. Senere på dagen fik vi af vide at den skulle være handicapvenlig. Det passede egentlig fint med vores tegning ;-)
Onsdag lavede vi modellen færdig og bagefter begyndte vi at snakke om, hvordan vi skulle sælge ideen. Det gik rimelig hurtig, men alligevel blev vi kun lige færdige til torsdag, hvor vi skulle fremlægge for Ellen.
Torsdag lavede ikke så meget; vi øvede os på vores fremlæggelse. Klokken 10 kom Ellen og vi fremlagde som den første gruppe og vi er meget tilfredse. 
Det var et super sjovt projekt, og vi håber på at gøre det igen J.
Tekst af: Saly, Amira og Alma"

Billeder fra fremlæggelserne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar